Solskinsunge er et mentorprojekt under Ungdommens Røde Kors, hvor vi følger en årgang af unge af anden etnisk baggrund fra 9. klasse og to år frem. Vi starter op efter sommerferien, så du får mulighed for at være med fra start!
Gennem sociale og faglige aktiviteter søger vi at give de unge redskaber til at tro på sig selv og til at træffe de svære beslutninger i forbindelse med uddannelse. Som frivillig i Solskinsunge 2010 vil du fungere som sparringspartner for de unge og vejlede dem til at træffe valg omkring uddannelse.
Dette vil give dig:
-
Faglig erfaring med integration og mentoring.
-
Muligheden for at gøre en god gerning.
-
Udfordrende og spændende arbejdsopgaver inden for alt fra sociale arrangementer til vejledning.
-
Et netværk af unge frivillige fra dit lokalområde.
-
Noget at skrive på CV’et.
Hvad kræver det?
-
Du skal være mellem 18-30 år.
-
Du skal have lyst til at indgå i et team med andre unge frivillige og udfolde dig kreativt.
-
Du skal kunne afsætte tid til en månedlig vagt samt et månedligt møde blandt de frivillige.
-
Du skal kunne binde dig i projektet i halvandet år.
Læs mere om Solskinsunge og Ungdommens Røde Kors på www.urk.dk og www.urkaarhus.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde. FrivilligJob.dk er Danmarks portal for frivilligt arbejde.