BørneTelefonen søger frivillige rådgivere

Vil du være med til at gøre en positiv forskel for børn og unge i Danmark? BørneTelefonen søger frivillige rådgivere til vagter i tidsrummet kl. 19–23 alle ugens dage.

Vil du være med til at gøre en positiv forskel for børn og unge i Danmark?

Kan du tage vagter i tidsrummet kl. 19.00–23.00 på hverdage og i weekender fra 1. februar 2014, så har vi brug for din frivillige indsats.

Hvad skal du som frivillig?

Børn kan henvende sig til BørneTelefonen og BørneChatten om hvad som helst, så som rådgiver, skal du kunne snakke med børn og unge om alt mellem himmel og jord. Et generelt mål for samtalerne er, at barnet altid skal have en positiv oplevelse i deres kontakt med Børns Vilkår - og de skal have lyst til at henvende sig igen. Det er vigtigt, at barnet gennem samtalen får overblik over sine egne ressourcer og handlemuligheder og bliver styrket til at gøre brug af dem.

Hvilke muligheder giver det dig?

Som rådgiver i Børns Vilkår har du god mulighed for faglig udvikling. Udover at tale med børnene lægger vi vægt på at tale med hinanden om samtalerne både gennem sparring og kurser. Du har hvert år mulighed for at deltage på 8 – 10 kurser eller foredrag om relevante børnefaglige emner  

Vi sørger for oplæring af alle vores rådgivere, som kommer igennem et kvalificeringsforløb. Kvalificeringsforløbet indeholder blandt andet faglige kurser, der er relevante for arbejdet i Rådgivningen. Du kan læse mere på vores hjemmeside.

Når du har gennemført kvalificeringsforløbet får du mulighed for at få plads på Børns Vilkårs børnerådgiveruddannelse, som er udviklet i samarbejde med Metropol. Rådgiverne på BørneTelefonen skal tage minimum 2-3 vagter af 4 timers varighed pr. måned, dvs. min. 24 vagter pr. år.  

Hvem er du?

For at blive frivillig rådgiver hos Børns Vilkår skal du have en særlig profil:

  • Du er fyldt 23 år 
  • Du har en børnefaglig uddannelse - eller er i gang med en
  • Du har erfaring fra det professionelle arbejde med børn og unge (eksempelvis som lærer, pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, læge, psykolog eller lignende)
  • Du kan tage minimum 2-3 vagter af 4 timer hver måned
  • Du vil forpligte dig til at følge et internt kvalificeringsforløb, der strækker sig over ca. 1½ år

Hvem er vi?

I Børns Vilkårs Rådgivning er vi over 300 engagerede frivillige telefon- og chatrådgivere, som alle har børnefaglige kompetencer. Det betyder, at vi fra vores uddannelse både har teoretisk viden om børns pædagogiske, sociale og psykologiske udvikling, og at vi har arbejdet med børn i praksis. Alle rådgivere er mellem 23 og 75 år, så vi er både studerende, færdiguddannede, efterlønnere og pensionister.

Som frivillig i Børns Vilkår bliver du en del af et godt tværfagligt miljø med mange engagerede og dygtige mennesker, der brænder for arbejdet med børn og unge.

Vi håber, det har vakt din interesse.

Du kan læse mere om det at være frivillig rådgiver på Børns Vilkårs hjemmeside.


Bemærk...

Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde. FrivilligJob.dk er Danmarks portal for frivilligt arbejde.




  | RSS jobfeed

Kontakt

Børns Vilkår


Arbejdsadresse

Trekronergade
2500 Valby

Opslag aktiveret

12.12.2013

Opslag udløber

12.06.2014

Opgavetype

  • Rådgivning og selvhjælp

Arbejdsområde

  • Børne- og ungdomsarbejde
  • Humanitært arbejde
  • Socialt arbejde

Geografisk område

  • Københavns Kommune