Vil du og din hund hjælpe børn med læsevanskeligheder?

En våd snude og blød pels kan gøre underværker, når det er svært at læse. Vi søger søde hunde og deres ejere til at hjælpe børn med læseudfordringer


Foreningen Læsehunde
Hele landet

10.08.2018
31.12.2018

Kontakt organisation

Er du den lykkelige ejer af en dejlig vovse, som er glad for børn og glad for at høre alverdens historier? Nu kan du og din hund være med til at gøre en forskel for børn med læseudfordringer, som et frivilligt læseteam.

Vi mangler læseteams flere steder i landet, hvor børn allerede nu venter på en sød læsehund, der vil gøre læsningen lidt lettere for dem.

Læsehundene henvender sig til børn i 1. – 5. klasse, som har knækket læsekoden, men som er udfordret og mangler motivation til at træne læsningen.

Læsehunden motiverer børn til at træne læsningen vha. tryghed og glæde.

Aktiviteten går ud på, at det enkelte barn mødes med en hund og dens fører hver uge på det lokale bibliotek, hvor barnet læser højt for hunden. Hunden hverken retter eller dømmer, men tilbyder roen og nærværet, som gør barnet tryg ved at læse. Hundeejeren forholder sig neutralt under aktiveteten, men er klædt på til at støtte og opmuntre barnet, når det kræves. Efter hver læsning er der lidt ‘hyggetid’ for barn og hund, som bruges på øvelser, godbidder og nussetid.

I Foreningen Læsehund certificerer vi  hund og hundefører, så I er klar til at læse med børn.  Certificering af læseteams foregår på et heldagskursus, hvor der er undervisning for hundeførerne og test af hundene.

Hvem henvender kurserne sig til:

Hundefører:

  • Du skal være fyldt 18 år, samt have en ren straffe- og børneattest. Foreningen indhenter denne ved kursusdeltagelse.
  • Har du erfaring indenfor pædagogik, undervisning eller lignende er det kun en fordel, men absolut ikke et krav. Foreningen sørger for, at du bliver klædt på til at kunne yde frivillig læsehjælp og motivere børnene til at læse.
  • Du er indstillet på at være frivillig sammen med din hund ca. 1 time hver uge.

Læsehund:

  • Hunden skal være fyldt 1 år.
  • Hunden skal være sund og rask og følge det, af dyrlægen anbefalede, vaccinationsprogram og sundhedstjek.
  • Hunden skal acceptere at have tørklæde på, da det er hundens uniform.
  • Læsehundens temperament er kendetegnet ved, at den først og fremmest er venlig, rolig og lydig.
  • Det er vigtigt, at din hund kan med andre hunde af begge køn.
  • Din hund evalueres og godkendes på vores dagskurser i forhold til egnethed.

Læs mere og tilmeld dig her: https://www.laesehunde.dk/bliv-frivillig/ 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Andet
Lektiehjælp
Omsorg og sociale aktiviteter
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde
Geografi
Københavns Kommune