Vil du være med i ledelsen af en mentorordning for tidligere indsatte?

Mange løsladte har svært ved at få hul på et liv i frihed med alt hvad det indebærer af bolig, forsørgelse, job, etablering af et berigende fritidsliv og dagligdagens gøremål - og risikoen for at vende tilbage til et liv med kriminalitet er stor.


Røde Kors Hovedstaden
Nordre Fasanvej 224
2200 København N

12.07.2018
12.08.2018

Kontakt organisation

Derfor har Røde Kors Hovedstaden en mentorordning der hedder Primus Motor, hvor to frivillige mentorer matches med en tidligere indsat (mentee). Matchene organiseres og understøttes af vores team af frivillige aktivitetsledere og Røde Kors Hovedstaden søger nu endnu en frivillig aktivitetsleder til at indgå i teamet. 

Aktivitetslederne skal rekruttere og understøtte de frivillige mentorer, tage første samtale med indsatte deltagere i fængsler og arrester, indgå samarbejder med projektets partnere samt organisere og understøtte møderne i mentorgruppen, herunder arbejde sammen med sekretariatet.  

Som aktivitetsleder skal du være god til at omgås mennesker, have mod på at lede andre frivillige og lyst til selv at være frivillig i en netværksgruppe. Du kommer til at indgå i et team med aktivitetsledere, så det er vigtigt, at du er en holdspiller og trives i et team.

Der er stor fleksibilitet og frihed i planlægning og opgaveudførelse, da du kan lave meget hjemmefra. Timeantallet kan variere fra uge til uge, men du skal regne med ca. 5-10 timer ugentligt.

 Der er rejseaktivitet til Fyn og Jylland, når du skal besøge indsatte. Derfor er det absolut en fordel hvis du har kørekort og bil til rådighed. Alle rejseomkostninger er dækket af Røde Kors. 

 Vi klæder dig på med kurser og sparring, og du bliver en del af Røde Kors´ landsdækkende fællesskab af frivillige.

Kan du nikke ja til nedenstående?

  • Vil du være med til at lede et mentornetværk?
  • Har du ben i næsen og en god portion livserfaring?
  • Brænder du for at gøre en forskel for tidligere indsatte?
  • Har du ca. 5-10 timer om ugen til teamsamarbejde, til rejser til Fyn og Jylland og til at lede og koordinere frivillige?
  • Trives du med at indgå i et team?
  • Bor du i eller omkring København?

Så send en motiveret ansøgning og dit cv. Rekruttering sker gennem afholdelse af personlige samtaler af 2 runder.  

Ansøgningsfristen er den 12. august 2018. Der er forventet opstart i slutningen af august/starten af september 2018.

Du kan læse mere om Primus Motor på vores hjemmeside: http://hovedstaden.drk.dk/det-goer-vi/netvaerk-for-koebenhavnere/primus-motor-mentorordning-for-loesladte/ 

Mentorordningen er bl.a. støttet af TrygFonden.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Ledelse og administration
Mentor, besøgs- eller voksenven
Omsorg og sociale aktiviteter
Arbejdsområde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde
Geografi
Københavns Kommune