Frivillige cykeltrænere søges til cykeltræning på Ydre Nørrebro

Mange voksne har ikke lært at cykle som børn. Nogle skal specifikt kunne cykle i forbindelse med job, andre vil gerne kunne cykle til fritidsaktiviteter og med deres børn. Som frivillig cykeltræner kan du derfor gøre en stor forskel.


Røde Kors Hovedstaden
Nordre Fasanvej 224
2200 København N

29.06.2018
01.08.2018

Kontakt organisation

Røde Kors Hovedstaden søger frivillige til cykeltræning for voksne med indvandrerbaggrund på Ydre Nørrebro. Cykelkurserne har gennem de seneste år oplevet stor succes og stigende tilgang. Derfor søger vi nu flere frivillige som kan hjælpe os med at undervise og vejlede vores kursister. Undervisningen omfatter både manøvretræning på lukket bane og ture ud i trafikken.

Som cykeltræner skal du:

  • Kunne cykle
  • Have lyst til at lærer voksne med anden baggrund end dansk at cykle
  • Have en god portion tålmodighed

Som cykeltræner får du:

  • Frisk luft, motion og ikke mindst et godt grin :-)
  • Mulighed for at lære mennesker fra mange forskellige lande at cykle
  • Erfaring med undervisning
  • Mulighed for at blive en del af en lokalafdeling med over 2500 frivillige

Du vil blive en del af et team, der sammen planlægger og afvikler cykeltræningen. Efterårssæsonen starter d. 12. august og løber til d. 14. oktober. Cykeltræningen vil finde sted søndage kl. 11.00-13.00.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning :-)

Med venlig hilsen

Røde Kors Hovedstaden 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Integration
Omsorg og sociale aktiviteter
Sundhed
Arbejdsområde
Socialt arbejde
Sport
Sundhed og sygdom
Geografi
Københavns Kommune