GØR EN FORSKEL FOR AFRIKANSKE UNGE MED HANDICAP!

Vi søger lige nu frivillige, som kan være med til at videreudvikle eksisterende projekter og starte nye partnerskaber op i Uganda, Rwanda og Zimbabwe. Du får projekterfaring, kendskab til handicapområdet og et fedt internationalt netværk.


Sammenslutningen af Unge Med Handicap
Hele landet

27.06.2018
31.12.2018

Kontakt organisation

I mange udviklingslande er handicap ikke kun en fysisk udfordring, men også en forhindring, som marginaliserer mennesker fra resten af samfundet. Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) arbejder i flere afrikanske lande med henblik på, at sikre bedre inklusion af unge med handicap, og du kan være med! Vi søger lige nu frivillige, som kan være med til at videreudvikle eksisterende projekter og starte nye partnerskaber op.

Derfor skal du være med: 
- Du får muligheden for at gøre en forskel for unge afrikanere med handicap.
- Du bliver en del af et fællesskab af engagerede frivillige og får nye venner.
- Du får muligheden for at besøge projektpartnere i lande som Uganda, Rwanda og Zimbabwe.
- Du får stort ansvar og medindflydelse på at udvikle projekter.
- Du bliver en del af et stort SUMH fællesskab med mulighed for at deltage i kompetenceudviklende kurser.
- Du får internationalt projektarbejde på dit CV.
- Du får erfaring med at skrive projektansøgninger, monitorering og evaluering samt økonomistyring.

Aktiviteter består bl.a. af arbejdsbesøg i projektlande, kommunikations- og oplysningsarbejde i Danmark, skrive projektansøgninger, fundraising og meget andet. Vi mødes ca. én gang om måneden, og du kan forvente en arbejdsbyrde på gennemsnitlig 2-3 timer om ugen. Arbejdsbyrden varierer dog i perioder.

Vi søger både unge med og uden handicap i alderen 18-36 år, og du behøver ikke have erfaring med internationale projekter – du skal blot have motivationen til at lære!

Vil du høre mere, så send os en mail - Vi glæder os til at møde dig :) 

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Internationalt arbejde
Ledelse og administration
Ungdomsarbejde
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde