Hele Danmarks Familieklub starter op i Vejen

Vil du være med til at realisere drømmen om at samle familier i stærke fællesskaber til hygge, leg og gode perspektiver på familielivet?


Hele Danmarks Famileklub
Nørregade 96
6600 Vejen

14.06.2018
01.09.2018

Kontakt organisation

Hele Danmarks Familieklub I Vejen

Hele Danmarks Familieklub er et nyt og ambitiøst tiltag, som netop har opstartet lokale familieklubber flere steder i landet og nu har Vejen også meldt sig på banen.

Derfor er vi lige nu på udkig efter et solidt team af frivillige i Vejen!

Rammen omkring en familieklub

En lokal familieklub består af 7-9 familier som mødes fast hver anden uge i et halvt år. Flere af familierne bærer en sårbarhed med sig.

Familieklubben drives af et team af 4-5 frivillige som sammen organiserer og faciliterer samvær, måltidsfællesskab og aktiviteter. Der er udarbejdet konceptmateriale til de enkelte mødegange, så der er god inspiration at hente.

Indholdet i familieklubben er bygget op omkring fire elementer:

  • Måltidsfællesskab
  • Leg og aktivitet
  • Rådgivningstilbud
  • Brobygning til civilsamfund og det offentlige

Der er tilknyttet en lønnet projektmedarbejder til hver familieklub som er en fast sparringspartner og fx bistår med rekruttering af familier.

Opgaven

Opgaven her og nu er, at finde personer som har lyst til at være med til at drive en familieklub. Kunne det være noget for dig?

Er det dig, som vi skal have fat i eller er du blevet nysgerrig, så er du velkommen til at skrive til os.

Læs mere på www.heledanmarksfamilieklub.dk eller find os på facebook.

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Bestyrelse og projektledelse
Børneleder
Omsorg og sociale aktiviteter
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Socialt arbejde
Geografi
Vejen Kommune