Har du overskud til at være noget ekstra for hjemløse kvinder?

Er du vores nye frivillige? Kvinderne på Røde Kors Herberg, er særligt sårbare og udsatte. De har brug for ekstra omsorg og støtte i deres tid som hjemløse. Har du lyst til at gøre en forskel for vores kvinder?


Røde Kors Hovedstaden
Kettegård Alle 14A
2650 Hvidovre

27.06.2018
31.08.2018

Kontakt organisation

"Det føles som et hjem, når der er frivillige" -  Fortæller en beboer på Røde Kors Herberg for Kvinder

Har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab, der gør en stor forskel for hjemløse kvinder? Vi søger frivillige, der har tid og overskud til at være sammen med vores dejlige kvinder på Røde Kors Herberg for Kvinder.

Som frivillig kommer du til at være en del af dagligdagen på herberget. Din primære opgave er at udvise omsorg, nærvær, respekt og rummelighed overfor kvinderne, samt hjælpe til med praktiske gøremål.

På herberget er der både fast personale og frivillige hele døgnet. I dagtimerne er vi to frivillige på vagt sammen, mens man som sovende nattevagt er ene frivillig (sammen med den faste nattevagt). Som frivillig kan du have tre forskellige typer af vagter, og du forventes at have 2 vagter om måneden:

  • Morgenvagter (kun weekend og helligdage) fra kl.9.00-15.00.
  • Eftermiddags-/aftenvagter, alle ugens dage, fra kl.15.00-21.00 
  • Sovende nattevagter, alle ugens dage, fra kl. 21.00-09.00 

Vagttiderne kan være fleksible i forhold til dit arbejds- og/eller studieliv, eller lign.

Frivilliggruppen består af ca. 60 personer, og herberget har altid været dybt afhængig af den frivillige indsats. Det betyder, at vi prioriterer frivilligpleje og opkvalificering af vores fantastiske ildsjæle meget højt. Det betyder også, at en hel del af vores frivillige bliver på herberget gennem mange år. Når du starter, vil de første tre vagter være med en erfaren frivillig, der fortæller om samværet med kvinderne, retningslinjer og de praktiske opgaver på herberget.

For at blive frivillig skal du være fyldt 24 år, og du forpligter dig til at være frivillig i minimum ½ år.

Røde Kors Herberg for Kvinder er et §110 tilbud og har i alt 27 døgnpladser til hjemløse kvinder. Læs mere om herberget her

Ønsker du at gøre en forskel og høre mere om de forskellige frivilligroller, kan du kontakte Ledende Frivilligkoordinator Julia Véronique Berger.

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Omsorg og sociale aktiviteter
Praktisk arbejde og håndværk
Arbejdsområde
Socialt arbejde
Geografi
Hvidovre Kommune