Køkkenansvarlig til sommerlejr for en gruppe skønne børn!

Er du vild med at lave mad? Kan du holde styr på et køkken med masser af liv? Og vil du bruge det til at gøre en stor forskel for en gruppe skønne børn, der har brug for en særlig sommeroplevelse?


Red Barnet
Hele landet

06.06.2018
30.06.2018

Kontakt organisation

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Red Barnet Skanderborg søger lige nu en køkkenansvarlig, der har tid og lyst til at tage på sommerlejr med 20 skønne børn i alderen 7-12 år. 

Lejren foregår på det fantastiske Dallund Slot på Fyn i periode 1.-5. juli. Frivilligteamet mødes dog d. 30. juni for at gøre klar til børnene kommer.

Som køkkenansvarlig bliver du en del af et team på ca. 12 frivillige, som i fællesskab står for at planlægge og afholde sommerlejren. Teamet har en god aldersmæssigt spredning og brænder alle for at give børnene en fantastisk og oplevelsesrig ferie.

Dine særlige opgaver er at lave madplan for lejren, indkøbslister og stå for madlavning og køkkenstyring på selve lejren - sammen med andre frivillige og  gerne med involvering af børnene også.

Der kan evt tilknyttes en ekstra fast frivillig til køkkentjansen eller opgaven som køkkenansvarlig kan deles mellem to personer. Så kender du en¨, der har lyst til at stå for køkkenet sammen med dig, er I velkomne til at byde ind på opgaven sammen. 

Det er ingen forudsætning, at du har erfaring med Red Barnets målgruppe, som er børn i udsatte positioner. Det handler udelukkende om at have et åbent sind og lysten til at være med til at skabe gode oplevelser og positive fællesskaber for de deltagende børn.

Vi tilbyder:

  • En helt unik og givende oplevelse
  • At blive en del af Danmarks førende børnerettighedsorganisation
  • Glæden ved at gøre en uforglemmelig forskel for en gruppe familier i en udsat position
  • En god tilføjelse til dit CV
Man har selvfølgelig ikke udgifter på at være frivillig og transportudgifter i forbindelse med lejren refunderes.

Du er velkommen til at kontakte vores frivilligkonsulent via nedenstående kontaktformular, hvis du vil have mere information. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Flygtninge og asylansøgere
Omsorg og sociale aktiviteter
Sundhed
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Humanitært arbejde
Natur-, landbrugs- og miljøarbejde
Geografi
Vejle Kommune