Teamleder til søndagstræf en gang om måneden for ensomme søges

Vil du være med til at gøre en forskel for ensomme voksne i Kastrup. Er du et glad og rummeligt mennesker som har lyst til at arbejde med Aktive Meningsfulde Fællesskaber og brugerinddragelse? Så læs bare videre!


Røde Kors Hovedstaden
kastruplundgade 13
2770 Kastrup

03.07.2018
30.11.2018

Kontakt organisation

Vi søger frivillige til vores Søndagstræf, en gang om måneden  i 4 timer. Målgruppen er udsatte og ensomme voksne mellem 20-65 år som bor i Tårnby Kommune. De kommer allerede i huset i dag i løbet at hverdagene. Men der er et stort behov for at kunne mødes med andre i løbet af weekenden.  Man er nemlig ikke kun ensom i hverdagene!  

Fællesnævneren for husets brugere er ensomhed. Denne ensomhed skyldes mange faktorer som fx tab af ægtefælde, tab af job, depression og misbrugsproblemer 

Søndagstræf har tidligere budt på Matadortema med ”Lauras kagebord”, ballondart og kaffe i vores dejlige have samt udflugt til Cisternerne på Frederiksberg. Mulighederne er uendelige. Det er dig som frivillig der  sammen med dine frivilligkollegaer i teamet samt brugerne  beslutter søndagens tema. Huset ligger tæt på metro, bus og havn, så der er også mulighed for at komme ud på ture eller bare holde sommerhygge i vores skønne have som hører til huset.  

Planlagte søndagsarrangementer til efteråret er: Arbejdermuseet, Bingo og Landsindsamling

Vi forventer af dig at du er rummelig, stabil og ser potentialer i mennesker. 

Du får til gengæld spændende erfaring med brugerinddragelse i et aktivt meningsfuldt fællesskab, noget til dit cv og bliver en del af en unikt og varmt fællesskab i huset internt blandt både brugere og andre frivillige 

 Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Café, værested og madlavning
Events
Omsorg og sociale aktiviteter
Arbejdsområde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde
Sundhed og sygdom
Geografi
Tårnby Kommune