Ingen familier skal stå alene - du kan gøre en forskel!

Røde Kors søger frivillige til familienetværk i hele landet


Røde Kors
Hele landet

22.05.2018
21.11.2018

Kontakt organisation

I familienetværkene kan du som frivillig være med til at give familierne et fællesskab med andre børnefamilier. Familier og frivillige mødes typisk én til to gange om måneden til fælles arrangementer. F.eks. fællesspisning, sociale aktiviteter og udflugter. Sammen med andre Røde Kors frivillige er du med til at give familierne et åndehul i en trængt hverdag, og tilbyde glædesfyldte aktiviteter og samvær for både børn og voksne.

Nogle familier har brug for støtte ved siden af familienetværket og har brug for en frivillig familieven. Som frivillig familieven støtter du en enkel familie over en længere periode. I mødes typisk hver 14. dag, og du kan f.eks. være en ekstra støtte for børnene, give sparring, styrke familiens tilknytning til lokalsamfundet eller være bisidder til møder med kommunen eller skolen.

Som frivillig får du meget igen: Glæden ved at se børn trives, og forældre som blomstrer op og får fornyet mod på livet.

Det er en fordel at du:

  • Er åben og imødekommende

  • Er god til at samarbejde

  • Er stabil og ansvarlig

  • Kan lide at lave aktiviteter for både børn og forældre

  • Har et stort hjerte samtidig med at du evner at sige fra, når det er nødvendigt.

Som frivillig får du:

  • Mulighed for at gøre en meningsfuld forskel

  • Erfaringer med at arbejde med målgruppen

  • Mulighed for at deltage i spændende kurser samt supervision

  • Et stærkt fællesskab. Røde Kors er verdens største humanitære organisation og har et landsdækkende netværk med 33.000 frivillige.

     Har du lyst til:

  • At skabe nogle gode og hyggelige rammer, hvor familier kan mødes?

  • At være en stabil og en længerevarende støtte for en familie?

  • At afsætte 3-6 timer om måneden til meningsfyldt socialt arbejde?

Så hører vi gerne fra dig – send et par ord om dig selv, og hvilken by og kommune du bor i. Der er familier i hele landet, som har brug for din støtte.

 Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Café, værested og madlavning
Mentor, besøgs- eller voksenven
Omsorg og sociale aktiviteter
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde
Geografi
Københavns Kommune