Vil du være frivillig supervisor i Røde Kors?

Røde Kors søger frivillige supervisorer, der vil støtte vores engagerede frivillige i familie- og integrationsaktiviteter.


Røde Kors
Hele landet

18.05.2018
17.10.2018

Kontakt organisation

Om indsatserne:

Røde Kors støtter børnefamilier i en udsat situation igennem forskellige aktiviteter. Familierne kan bl.a. tilknyttes en frivillig familieven, som støtter familien ud fra de ønsker og behov, den enkelte familie måtte have.

At være i en social udsat situation kan betyde, at familien har et begrænset netværk, er økonomisk udfordret på grund af manglende beskæftigelse og har psykiske eller fysiske problemer. Men udsathed er ikke en statisk tilstand, og familierne har også mange ressourcer og kompetencer.

Røde Kors har også integrationsaktiviteter over hele landet. Integrationsaktiviteterne kan både foregå i grupper, eksempelvis sociale caféer, og i én til én relationer. I én til én relationerne bliver man som frivillig netværksperson eller -familie matchet med en flygtning, og opgaven er blandt andet at skabe netværk og sociale oplevelser.

Supervision
Frivillige én til én støtter har brug for sparring og supervision. Formålet med supervisionen er at støtte de frivillige i deres rolle og give sparring på de udfordringer, de møder.
Supervisionen kommer til at finde sted i Jylland, på Fyn og Sjælland. Det er helt op til dig, om du vil supervisere frivillig fra én eller begge aktiviteter. Det er også op til dig, i hvilket område du ønsker at supervisere.

Din rolle
Som supervisor skal du supervisere en gruppe frivillige én til én støtter tre gange om året á tre timer. Hertil skal lægges forberedelse og kørsel. Transportudgifter refunderes. Der vil være tale om tidlig aften supervision og weekendsupervision.

Udover supervisionen skal du deltage på en obligatorisk introduktionsdag, der afholdes i enten august eller september måned.

Du har desuden mulighed for at deltage i Røde Kors’ kurser i det omfang, du ønsker.

Hvorfor blive frivillige supervisorer i Røde Kors?
• Du kommer til at bidrage til at gøre en forskel for flygtninge og familier i en udsat situation
• Du får mulighed for faglig opkvalificering og træning
• Du bliver en del af et stærkt Røde Kors fællesskab
• Du får mulighed for at møde og sparre med andre supervisorer
• Frivilligt arbejde bidrager til personlig glæde

Vi hører meget gerne fra dig, hvis:
• Du er min 25. år
• Har erfaring med gruppesupervision
• Er Cand.psych. eller Cand.pæd.psych. (eller studerende på kandidatuddannelsen), socialrådgiver eller har en anden uddannelse med relevant efteruddannelse.
• Har kendskab til frivillig én til én støtte og/eller tematikker, der knytter sig til arbejdet med flygtninge eller familier i en udsat situation.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Røde Kors er verdens største hjælpeorganisation. Vi redder liv, skaber udvikling og hjælper mennesker videre i livet. I dagligdagen og under krig. Fra første førstehjælpskassen bag i bilen til katastrofer på den anden side af jorden. fra nødhjælp til besøgsven. Fra menneske til menneske. En verden til forskel.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Integration
Rådgivning og selvhjælp
Undervisning
Arbejdsområde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde