Kursusleder til spejderkursus om socialt ansvar og iværksætteri

Vi søger 1-2 projektledere, som vil opbygge et team til at udvikle og afholde kursus i socialt medansvar.


Iværksætteri giver værdi
Hele landet

02.05.2018
28.05.2018

Kontakt organisation

Kunne du tænke dig at gøre spejdere rustede til at gøre verden til et bedre sted? Er du nysgerrig på, hvordan spejdere kan iværksætte projekter, der skaber værdi lokalt? Vil du lave et tværkorpsligt kursus, som bygger på samfundsliv, medbestemmelse og ansvarlighed?

Kurset forventes, at

  • tage afsæt i ”Iværksætteri giver værdi” aktivitetsmaterialet, som bygger på ”Design for Change”-modellen (support hertil ydes selvfølgelig fra teamet).

  • være tværkorpsligt og evt. nordisk.

  • give deltagerne smag for at gøre en forskel i samfundet og få troen på sig selv.

  • munde ud i at deltagerne (15-18-årige) i patruljer udvikler og afholder et socialt projekt, der gør en forskel.

 

Kurset har været afholdt én gang før, hvor rammen var over to weekender, og hvor patruljerne med støtte fra en mentor skulle arbejde på deres projekt ind imellem. Der var højt til loftet (udenfor) og repræsentanter fra både erhvervsliv, politik og civilsamfund samt entreprenører var inviteret med ind i processen for at give nye input og feedback på patruljernes projekter.

 

Se en film fra sidste kursus her: https://youtu.be/LpTBiVthcLI

 

Der er stor mulighed for, at du/I sætter jeres eget præg på kurset, både hvad gælder form og indhold samtidig med, at der hele tiden er erfarne ledere i teamet for “Iværksætteri giver værdi” til at støtte jer. Du/I får muligheden for at samle dit/jeres eget team på 4-5 personer, der både udvikler og afholder kursus i foråret 2019.

 

Synes du, at iværksætteri og socialt medansvar er vigtigt og spændende? Vil du være med at give spejderne en rigtigt god oplevelse og nogle redskaber til at gøre en forskel i sit lokalsamfund? Så er det dig vi søger! Måske har du tidligere være med til at planlægge og gennemføre et kursus s eller afholdt andre former for  arrangementer. Det er vigtigt, at du/I  har lyst til at prøve kræfter med at arbejde tværkorpsligt og mod på at springe ud i en metode, hvor du/I laver rammen, og deltagerne skaber indholdet.

 

Skynd dig at skrive til os!

Søg via. google form: https://goo.gl/forms/rQStLVJ76o118m2b2

 

Hvis du har nogle spørgsmål  så kontakt endelig Ida Krogh 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Bestyrelse og projektledelse
Kommunikation og PR
Ledelse og administration
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Natur-, landbrugs- og miljøarbejde
Socialt arbejde