Servicehundeforening søger fundraiser

Trinitas, service og terapihunde har brug for dig som fundraiser!


Trinitas
Virtual volunteering

28.03.2018
26.09.2018

Kontakt organisation

Trinitas arbejde med uddannelse og udbredelse af Psykiatriske Service- og Terapihunde og vi har brug for en FUNDRAISER til at forøge livskvaliteten for en masse mennesker.

FORMÅL MED TRINITAS: Trinitas hovedformål er at bidrage til at mennesker med psykiske og/eller sociale udfordringer opnår øget livskvalitet samt inkluderes mere i samfundet ved hjælp af service- og terapihunde med sociale og pædagogiske formål. Hvad betyder dette så? Ja det kan eksempelvis være en krigsveteran med PTSD, der kan have glæde af en hund når vedkommende skal ud for at handle. Det kan være en stor udfordring at stå i kø i et supermarked og her kan hunden hjælpe ved at aflede opmærksomheden.  Trinitas hundene kan have mange forskellige funktioner, men fælles er at det på den ene eller anden måde er psykiske og/eller sociale udfordringer der fokuseres på.

HVAD LAVER VI? Hvad er det så helt præcist at vi gør som forening? Vi arbejder navnligt med disse punkter: At oplyse og skabe anerkendelse af hundenes værdi. At kvalitetssikre træningen, ejerne og hundene. At bistå i processen der finder sted i anskaffelsen af en hund samt i al af den tid ejeren har hunden.

HVORFOR HAR VI BRUG FOR DIG? Vi ved at der er brug for Trinitas - det har vi kunne mærke fra starten af! Og Trinitas er efterhånden en etableret organisation, der har været med til at uddanne og certificere mange brugere og deres psykiatriske servicehunde. Arbejdet tager dog tid og koster ressourcer og netop derfor har vi brug for dig som FUNDRAISER!  SÅ... Er du interesseret i at kunne anvende dine kompetencer indenfor dette område til at forøge livskvaliteten for en masse mennesker, så er Trinitas et godt bud.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Fundraising
Indsamling
Arbejdsområde
Socialt arbejde
Sundhed og sygdom