Røde Kors Megastore på Amager søger nye frivillige til daglig drift

Har du lyst til at blive en del af verdens største humanitære organisation, så har du nu chancen. Vi overtog d. 1 marts 2018 lokalerne på Amagerbrogade 139 og er allerede i fuld gang med etableringen af den nye genbrugsbutik.


Røde Kors Hovedstaden
Amagerbrogade 139
2300 København S

12.04.2018
31.05.2018

Kontakt organisation

Røde Kors Hovedstaden søger frivillige til den nye Megastore på Amager, så hvis du vil være med til at gøre en meningsfuld forskel, dér hvor det virkelig kan mærkes,  så er du måske den frivillige vi søger. Butikken udgør en vigtig rolle for måden hvorpå vi skaber indtægter til vores arbejde for udsatte borgere i Københavnsområdet. Butikken har et bredt sortiment i form af tøj, møbler og bøger, og de kommende 60 frivillige er i alderen mellem 18-78 år og arbejder på skiftende vagter.

Som frivillig bliver det en væsentlig opgave for dig, at hjælpe med at opreholde 
butikkens daglige drift, servicere kunder, og tage imod donationer. Du kommer til at bistå og arbejde tæt sammen med andre dygtige frivillige, og vil få en arbejdsplads med stort råderum og gode muligheder for fleksibilitet og selvstændig planlægning af arbejdsopgaverne.

Vi søger derfor frivillige til følgende opgaver: 

  • Sortering af tøj, møbler mv.
  • Udvikling af butikkens visuelle udtryk
  • Klargøring og prismærkning af butikkens varer
  • Afhentning og modtagning af donationer
  • Daglig drift og udvikling af butikken

Vi tilbyder følgende:

  • Et fællesskab med andre frivillige, der som dig brænder for socialt arbejde i verdens største humanitære organisation 
  • Muligheden for at gøre en forskel
  • Spændende udviklingsmuligheder
  • Muligheden for indflydelse og ansvar

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Butik og salg
Arbejdsområde
Socialt arbejde
Geografi
Københavns Kommune