Røde Kors Hovedstaden søger frivillige til IHL-formidling

Har du lyst til at udbrede kendskabet til IHL og ’krigens regler’?


Røde Kors Hovedstaden
Nordre Fasanvej 224
2200 København N

25.01.2018
25.07.2018

Kontakt organisation

Har du allerede kendskab til IHL, og har du lyst til at være med til at udbrede kendskabet, så er det måske dig, vi kan byde velkommen som IHL-frivillig.

Et af Røde Kors formål er at formidle indholdet af Geneve-konventionerne, 'The International Humanitarian Law' (IHL), også kaldet 'krigens regler'.

Om Røde Kors Hovedstaden

Røde Kors Hovedstaden har eksisteret siden 1917 og er den største lokalafdeling under Dansk Røde Kors. Vi har over 2300 aktive frivillige, der hver især er engagerede i vores 28 forskellige sociale aktiviteter. Røde Kors Hovedstaden dækker København, Tårnby, Dragør, og Frederiksberg kommune.

Frivillig til IHL-formidling

Som frivillig inden for IHL i Røde Kors Hovedstaden har du allerede et godt kendskab til indholdet af Geneve-konventionerne og IHL. Dit kendskab har du måske fået gennem dit studie, eller fordi du har været soldat eller lignende.

Dine opgaver som IHL-formidler:

  • Udvikle undervisningsmateriale inden for IHL
  • Kontakte gymnasier, foreninger m.m., som kunne have interesse i at få et oplæg om IHL
  • Lave aftaler med gymnasier, foreninger m.m. om at lave oplæg
  • Formidle IHL gennem foredrag, oplæg, dialog og rollespil

Vi forventer at du:

  • Har kendskab til indholdet af Geneve-konventionerne og IHL
  • Er villig til at sætte dig ind i en lovtekst og i stand til at formidle den i et sprog, der er forståeligt for alle
  • Har lyst til at formidle lovstof til forskellige målgrupper
  • Kan og vil sætte tid af til at afholde foredrag og oplæg i såvel dag- som aftentimer, alt efter målgruppe.
  • Bidrager til udvikling af materiale sammen med andre frivillige
  • Aktivt tager kontakt til målgrupper for IHL-formidling 

Vi lægger vægt på, at du som frivillig:

  • Er tålmodig, åbensindet og tolerant over for andre mennesker
  • Er kontaktskabende, lyttende og god til at kommunikere med mennesker 
  • Tør tage ansvar og er motiverende som underviser og formilder.

Røde Kors tilbyder:

  • En frivillig indsats, der gør en forskel med et af verdens mest kendte brands
  • Oplevelser og udfordringer i samarbejde med andre frivillige
  • Meningsfuldt frivilligt arbejde hvor du kan gøre en forskel
  • En super spændende opgave med at formidler din viden om IHL og ’krigens reger’
  • Engagerede og dygtige kolleger i en stærk professionel organisation til at støtte dig i opgaven

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV snarest, da, vi holder løbende samtaler.

Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. Vi hjælper i dagligdagen, og vi hjælper under katastrofer. Fra førstehjælpskassen bag i bilen til krige på den anden side af jorden. Millioner af frivillige udgør kernen i Røde Kors. Alene i Danmark er vi over 20.000. I Røde Kors Hovedstaden er vi 2.300. Vær med. Sammen gør vi en verden til forskel. Fra menneske til menneske.


Bemærk...

Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde. FrivilligJob.dk er Danmarks portal for frivilligt arbejde.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Internationalt arbejde
Undervisning
Arbejdsområde
Humanitært arbejde
Politisk arbejde
Geografi
Københavns Kommune