Vi søger leder til vores SoMe-team

Røde Kors Hovedstaden søger lige nu en teamleder til vores SoMe-team, der arbejder med Facebook og Instagram.


Røde Kors Hovedstaden
Nordre Fasanvej 224 2. sal
2200 København N

23.01.2018
10.05.2018

Kontakt organisation

Likes, delinger, reach og #’s.

De sociale medier bliver en større og større del af kommunikationen i Røde Kors Hovedstaden, og for at styrke det arbejde søger vi nu en ny leder til vores etablerede og velfungerende SoMe-team.

Teamet blev lanceret i slutningen af 2016 og arbejder med Røde Kors Hovedstadens Facebook og Instagram. De frivillige SoMe-manageres skiftes til at være redaktør for begge kanaler én uge af gangen. I den uge er man både ude og producere egne historier og holder snor i de historier, der kommer ind fra andre frivillige på tværs af organisationen.

Røde Kors Hovedstaden er sat i verden for at hjælpe de svageste i København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, og der er altid mennesker af kød og blod bag vores aktiviteter. Vores kommunikation på de sociale medier er derfor ofte gearet mod at fortælle gode og personlige historier fra vores over 40 sociale aktiviteter, der rammer folk lige i hjertet.

Som teamleder af SoMe-gruppen er du med til at fortsætte den positive udvikling, som gruppen har været i siden begyndelsen.

De primære opgaver er:

  • Fortsat at udvikle kommunikationen på de to platforme
  • Rekruttere nye frivillige, i tilfælde af frafald
  • Planlægge og afholde månedlige teammøder i SoMe-gruppen
  • Arrangere mindst et fagligt oplæg om året for de frivillige i teamet

Det er klart et plus, hvis du:

  • Har erfaring med at arbejde professionelt med sociale medier, gerne fra NGO-verdenen
  • Er en haj til at spotte gode historier og producere forskelligartet content

Hvad kan vi tilbyde:

  • Adgang til maskinrummet i en spændende og dynamisk organisation hvor der ikke er langt fra ord til handling
  • Konkrete erfaringer med sociale medier som du kan tage med dig videre
  • En god og spændende mulighed for at prøve dig selv af som leder.

Vi håber, at du kan afsætte i gennemsnit 3-4 timer om ugen og vil binde dig for minimum et år.

Vi glæder os til at høre fra dig :o)

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Bestyrelse og projektledelse
IT
Kommunikation og PR
Arbejdsområde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde
Geografi
Københavns Kommune