Er du KOMsammen Randers' nye kasserer?

KOMsammen Randers søger lige nu en ny kasserer og medfrivillig. Har du lyst og overskud til at gøre en forskel for ensomme unge? Og interesser du dig for regnskab? Så er du måske vores nye kasserer og medfrivillig.


Ventilen
Kirketorvet 2A
8900 Randers C

08.01.2018
07.02.2018

Kontakt organisation

KOMsammen står for ”Kost og Motion sammen” og er et anonymt tilbud til unge mellem 15-29 år, som kender til følelsen af ensomhed. I KOMsammen mødes vi til forskellige aktiviteter og madlavning, der danner et godt grundlag for at lære nye mennesker at kende. Omdrejningspunkterne er madlavning, sjove aktiviteter og et godt fælleskab.

KOMsammen Randers har åbent hver tirsdag, hvoraf vi har én maddag og tre aktivitetsdage om måneden. Derudover har vi frivilligmøder én gang om måneden hvor vi diskuterer det organisatoriske arbejde og hygger os med hinanden. 

Vi leder efter dig, som:

  • Er mellem 18 og 29 år, da vi er en ungdomsorganisation, der arbejder med et princip om ung-til-ung, hvor frivillige og unge mødes ligeværdigt
  • Kan bruge gennemsnitlig 15-20 timer om måneden på KOMsammen - fordelt på både aktiviteter med de unge og organisatorisk arbejde.
  • Har personligt overskud, og kan møde de unge i tilbuddet ligeværdigt og engageret.
  • Kan lide at røre dig og lave mad, samt har lyst til at arbejde med kasserer-posten.

Som frivillig får du:

  • En masse sjove og måske sveddryppende timer med de unge, der benytter tilbuddet og dine med-frivillige.
  • Mulighed for at præge og udvikle KOMsammen Randers.
  • Grundig uddannelse og tilbud om kurser, hvor du bliver rustet til at arbejde med unge og det organisatoriske arbejde, der følger.
  • Mulighed for at blive en del af et godt fagligt og socialt miljø med en gruppe engagerede frivillige. 
  • Erfaring inden for regnskab, men også ungekontakt, projektudvikling, PR, foreningsarbejde og rekruttering.
  • En plads i bestyrelsen, sammen med formanden og næstformanden.
  • Og selvfølgelig muligheden for at gøre en forskel for unge, der føler sig ensomme.

Afslutningsvis er det en forudsætning, at du ikke er færdiguddannet indenfor det pædagogiske, psykologiske eller socialfaglige felt, hvis du skal være frivillig i KOMsammen.

Som frivillig kommer du på en grunduddannelse, der forløber sig over tre dage på et halvt år og giver dig basale færdigheder i blandt andet samtaleteknik. Det er en fordel, hvis du kan deltage i den obligatoriske uddannelsesdag den 27. januar 2018.

Hvis arbejdet i KOMsammen Randers er lige dig, så send din ansøgning til os. Vi glæder os til at hører fra dig!

Du kan læse mere om KOMsammen og vores arbejde på vores hjemmeside: komsammen.ventilen.dk eller på vores Facebook ”KOMsammen Randers”.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Bestyrelse og projektledelse
Kommunikation og PR
Rådgivning og selvhjælp
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Socialt arbejde
Geografi
Randers Kommune