Har du en grublegruppeleder i maven?

Er du glad for at være sammen med andre og er god til at støtte nogen som har det lidt svært? Er du vant til at facilitere gruppesamtaler og sætter en ære i at skabe et trygt og tillidsfuldt rum? Så mangler vi dig!


Røde Kors Hovedstaden
Nordre Fasanvej 224
2200 København N

28.09.2017
31.10.2017

Kontakt organisation

Vi søger efter frivillige, som er glade for relationsarbejde og som har lyst til at arbejde med en sårbar gruppe af tidligere misbrugere. 

Opgaven vil blive at starte "Grublegrupper" op i vores eksisterende aktivitet Terminal 1. Terminal 1 er et netværk for tidligere misbrugere, der ønsker støtte til at komme helt ud af misbruget. Det er et rusfrit og uformelt mødested for personer, der har lagt misbruget bag sig, eller som arbejder på at etablere et liv uden misbrug. Der er en række frivillige knyttet til stedet, som er med til at skabe trygge og hyggelige rammer om vores aktiviteter. 

Hvorfor en grublegruppe? Det er noget vi tidligere har haft med stor succes og en aktivitet som er eftersurgt. Vi vil gerne kunne tilbyde vores deltagere et rum, hvor de kan udveksle de problematikker og udfordringer som er og opstår i deres hverdag i et fællesskab med andre i lignende situationer. Det er vigtigt at det IKKE er en terapigruppe, men en grublegruppe styret af en gruppeleder der facilliterer og sørger for en god tone og åbenhed hovedsagligt med hv. spørgsmål.

Antal timer:

2 timer 2 gange om måneden

Kvalifikationer:

Det vil være en fordel, men ikke et must, hvis du har kendskab til: samtalegrupper, coaching, selvhjælpsgrupper, misbrugsproblematikker og lignende kompetencer.

Hvor:

Terminal 1 har lokalitet i vores Netværkshus på Nørrebro, på Nordre Fasanvej 224. Det er også her grublegrupperne vil finde sted. 

Du bliver en del af et fællesskab med andre frivillige, hvor du bl.a. bliverr tilbudt kurser, møder og sociale arrangementer. 

Bemærk: Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde. frivilligjob.dk er Danmarks portal for frivilligt arbejde.
Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Café, værested og madlavning
Omsorg og sociale aktiviteter
Rådgivning og selvhjælp
Arbejdsområde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde
Geografi
Københavns Kommune