Projektleder søges: Vil du stå i spidsen for Skive familieoplevelsesklub?

Brænder du for at sikre udsatte børn gode oplevelser, og er du god til at organisere og have overblik, så se her!


Red Barnet
7800 Skive

25.09.2017
31.10.2017

Kontakt organisation

Red Barnet Skive er i gang med at starte vores familieoplevelsesklub op igen efter en lille pause. Klubben sikrer en gruppe udsatte familier gode oplevelser sammen i et positivt fællesskab. Vi søger 2-3 engagerede personer til en ny ledelse af klubben, som vil stå i spidsen for klubbens drift sammen med vores gode bestyrelse.

Skive lokalforening er en levende og voksende foreningen med flere projekter og en stærk bestyrelse, som er i fuld gang med at genskabe en aktiv og engageret række tilbud til udsatte børn og familier i lokalområdet.  Vi står også selv for fundraising til aktiviteterne i klubben, og deltager i Red Barnets kurser og netværk med andre frivillige.

Klubben skal drives af et team på klubleder og 2 medledere, samt en gruppe af 10 - 12 frivillige. Vi arrangerer en udflugt eller aktivet ca. en gang om måneden, en lørdag eller søndag. Det kan for eksempel være en tur i skoven, til bowling eller til Hjerl Hede. Vi har fokus på et positivt fællesskab, netværksskabende aktiviteter og arbejder med principperne 'Sjovt, trygt og inkluderende'.  Vi har en legende tilgang og det er vigtigt, at det er rart for alle at være med - både frivillige og familier.

Som projektledelse står du/I i spidsen for at klubben drives på en god og meningsfuld måde, og du skal bl.a. have fokus på at: 

  • motivere og lede de frivillige
  • deltage i planlægning, udførselse og evaluering af møder og ture
  • sikre en god og relevant kommunikation
  • sikre, at klubben lever op til Red Barnets rammer og værdier

Det forventes, at du:

  • tager ansvar og initiativ
  • deltager i bl.a. klubmøder, ture, kurser og erfaringsudveksling
  • sætter dig ind i Red Barnets værdier og målsætning
  • er positiv og ønsker at indgå i et frivilligt ledelsessamarbejde

mindst én af ledelsesteamet må meget gerne have en børnefaglig baggrund, som klubben kan læne sig op ad i børnefaglige spørgsmål og i de dilemmaer, der kan opstå i et fællesskab med udsatte børn og familier.

Du får et tæt samarbejde med bestyrelse og vores frivilligkonsulent, og du klædes godt på til at løfte opgaven i fællesskab med de øvrige frivillige.

I Red Barnet vægter vi de frivilliges trivsel højt. Du vil blive en del af foreningens bestyrelse og være med til at udvikle foreningen positivt. Vi vil gerne kende hinanden på kryds og tværs og vi brænder for en fælles sag; verdens bedste – Børns ret til et godt børneliv!

Vil du høre mere om frivilligjobbet som medleder af familieoplevelsesklubben, så kontakt vores frivilligkonsulent, Nini Jolander via kontaktknappen herunder.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Bemærk: Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde. frivilligjob.dk er Danmarks portal for frivilligt arbejde.
Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Bestyrelse og projektledelse
Ledelse og administration
Omsorg og sociale aktiviteter
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde
Geografi
Holstebro Kommune