Røde Kors søger frivillige til Ungklub

Har du lyst til at arbejde med sårbare unge mellem 20 og 30 år og har du et hjerte af guld og lyst til at bruge nogle mandage aftner på en gruppe sårbare unge mennesker. Så er du måske vores nye frivillige i Ungklubben.


Røde Kors Hovedstaden
Kastruplundgade 13
2770 Kastrup

19.09.2017
28.02.2018

Kontakt organisation

Hver mandag aften mødes en lille flok skønne unge mennesker i Netværkshuset Kastruplund, i vores Ungklub. De hygger sig med fællesspisning, kortspil, griller marshmallows osv. De unge har et team af gode frivillige omkring dem som sætter rammerne, hygger med de unge og sætter aktiviteter i gang sammen med dem. De unge kvinder og mænd er mellem 20-30 år. De har forskellige udfordringer som gør at de ikke er i stand til at benytte fritidstilbud på lige fod med andre unge. Deres udfordringer er fx: angstproblematikker, lettere udviklingshæmning og autistproblematikker.

Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har arbejdet med mennesker med psykiske udfordringer, men ikke en absolut nødvendigt. Det vigtigste er, at du har humor, rummelighed og klarhed på egne grænser.

Du skal kunne tage ca. 2 vagter om måneden

Huset ligger lige ved Kastrup Metro Station kun 14 min. i metro fra Nørreport st.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde. frivilligjob.dk er Danmarks portal for frivilligt arbejde.
Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Andet
Omsorg og sociale aktiviteter
Ungdomsarbejde
Arbejdsområde
Børne- og ungdomsarbejde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde
Geografi
Tårnby Kommune