Vil du med ud i det blå? Og grønne og grå?

Vi søger efter frivillige der har lyst til at give sårbare børnefamilier gode oplevelser året rundt!


Røde Kors Hovedstaden
2200 København N

09.06.2017
09.07.2017

Kontakt organisation

Som frivillig i vores aktivitet Familier På Tur er du en slags turguide for familierne og derfor er du imødekommende, punktlig og god til at tale med alle typer mennesker. Familier På Tur kommer kun på tur hvis du er med, så du er helt med på at din indsats er vigtig og værdsat.

Indtil videre har vi bl.a. været i ZOO, på Den Blå Planet og i Amager Naturcenter. Vi vil gerne udforske flere gode udflugtsmål og finde frem til de gode naturlegepladser, bondegårde, museer og haver – og vi vil gerne have dig med!

Du er bl.a. med til at:

-          planlægge og koordinere hvor turen skal gå til,

-          modtage tilmeldinger fra familierne,

-          sørge for gode fælles oplevelser,

-          forestå indkøb af entrebilletter og snacks til turen.

Vi tilbyder:

-          engagerede frivillige kolleger

-          uforglemmelige oplevelser

-          en aktivitet der gør en stor forskel for familierne

-          kurser og fyraftensmøder

Kan du blive frivillig i aktiviteten?

Du skal være stabil og ansvarlig og kunne lide at tale sammen med både børn og forældre. Du skal have et stort hjerte samtidig med, at du evner at sige fra, når det er nødvendigt. Du skal kunne afsætte 4-6 timer om måneden – herunder deltage i ture i skolernes ferier, på helligdage og i weekender, når børnefamilierne har allermest brug for din invitation.

Derudover skal du gerne være bosat i en af Røde Kors Hovedstaden kommuner (København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør).

Du kan også sige ja til at komme på tur på mindst 3 af disse datoer:

20. august, 23. september, 15. oktober, 25. november, 17. december. 

Typisk mødes vi fra kl.10-14. Vi arrangerer ture 1 gang om måneden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bemærk: Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde. frivilligjob.dk er Danmarks portal for frivilligt arbejde.
Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Events
Kultur, idræt og kreativt arbejde
Omsorg og sociale aktiviteter
Arbejdsområde
Socialt arbejde
Geografi
Københavns Kommune