Turtjenestens Brugertelefon søger

Kan du lide at tale i telefon og hjælpe ældre


Røde Kors Hovedstaden
Nordre Fasanvej 224
2200 København N

22.05.2017
30.09.2017

Kontakt organisation

Turtjenesten er en oplevelsesrig aktivitet for ældre borgere i Københavnsområdet. Vi tilbyder et bredt udvalg af ture, hvor nogle har fokus på hyggeligt samvær over et lækkert måltid mad. Andre har kulturelle oplevelser i højsædet eksempelvis besøg på et museum eller en kirke. Eller også køreture ud i det blå med spisepause. Turene medvirker til at give ældre borgere med svagt socialt netværk mulighed for at knytte nye relationer til andre ligesindede i lokalområdet.

Der skal organiseres en del og ældre skal have hjælp til at melde sig til turene. Vi søger frivillige, der vil komme en dag om ugen dels til at svare på opkald dels til at ringe og tale med brugerne om deres oplevelser med turene. Lige nu mangler vi en frivillig til mandage og til fredage kl. 9.00-12.00. Du vil naturligvis få den nødvendige oplæring i vores system.  Derudover holder vi møder med jævne mellemrum.

Du bliver en del af et fællesskab af frivillige, som medvirker i Turtjenesten som chauffører, turledere og administrative medarbejdere. Vi håber at høre hurtigt fra dig, hvis du har lyst til at være med. Søg via knappen 'Kontakt organisation' nedenfor. Vi holder løbende samtaler

Bemærk: Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde. frivilligjob.dk er Danmarks portal for frivilligt arbejde.
Kontakt organisation
vis alle job hos organisationen

Opgavetyper
Kontorarbejde
Arbejdsområde
Humanitært arbejde
Socialt arbejde
Geografi
Københavns Kommune