Frivillige søges til nyopstartede ungdomsklubber

Bliv frivillig i Lyngby Guidernes nye ungdomsklubber i Lundtofteparken

Grib chancen for at gøre noget aktivt for unge i Lundtofteparken i Lyngby.

Der er tre forskellige klubber. Drenge mellem 14 og 17 år mødes om tirsdagen mellem kl. 18 og 22. Pigerne om onsdagen mellem kl. 18 og 21. Drenge mellem 10 og 13 år om torsdagen mellem kl. 18 og 21.

Vi hygger os i klubben med bordtennis, film og popcorn, fælles madlavning og spisning og meget andet. Når vejret tillader det, har vi planer om at tage ud og grille sammen, spil og sport udendørs og hvad vi ellers kan vi finde på sammen.

Vi har brug for kvalificerede frivillige, der kan stå som gode rollemodeller for drengene og pigerne i Lyngby Guidernes klubber i Lundtofteparken. Lige nu har vi særligt behov for yngre mænd, der enten har kontakt til arbejdsmarkedet eller er i gang med en uddannelse - mænd, der kan inspirere de unge til at komme videre på en positiv måde.

Som frivillig er det vigtigt at have lyst til at gøre en indsats, være engageret og kunne tage ansvar. Du skal have en empatisk og tålmodig holdning til de unge, men samtidig kunne træde i karakter. Du skal kunne afse 3-4 timer hver eller hver anden uge, men vil til gengæld få indflydelse på udvikling og drift af klubberne.

Vi håber meget, at du har fået lyst til at deltage i vores spændende, sprudlende ungeprojekt. Vi glæder os til at høre fra dig.

***

Lyngby Guiderne er en lokalgruppe under Dansk Flygtningehjælp. Alle frivillige laver frivilligaftale med Dansk Flygtningehjælp. Børneattest er også påkrævet.


Denne annonce er oprettet af Lyngby-Taarbæk Frivilligcenter. Lyngby-Taarbæk frivilligcenter er et af landets ca. 50 lokale frivilligcentre. Et frivilligcenter er - blandt andet - en slags arbejdsformidling for frivilligt socialt arbejde. Frivilligcentret kender de lokale organisationer og henviser mennesker, der vil tilbyde deres frivillige arbejdskraft, til relevante organisationer og foreninger. Henvend dig gerne til frivilligcentret, hvis du vil vide mere om ovenstående job eller om de øvrige muligheder for at blive frivillig i Lyngby-Taarbæk.

Bemærk...

Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde. FrivilligJob.dk er Danmarks portal for frivilligt arbejde.




  | RSS jobfeed

Kontakt

Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk


Arbejdsadresse

Lundtofteparken 43
2800 Kgs. Lyngby

Opslag aktiveret

13.10.2010

Opslag udløber

01.08.2012

Opgavetype

  • Café, værested og madlavning
  • Integration
  • Omsorg og sociale aktiviteter
  • Ungdomsarbejde

Arbejdsområde

  • Børne- og ungdomsarbejde
  • Socialt arbejde

Geografisk område

  • Gentofte Kommune
  • Gladsaxe Kommune
  • Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Rudersdal Kommune